Pin it

Gastronomi

Restaurantpaletten spænder vidt. Prøv en hyggelig café på Halmtorvet, én af de spændende restauranter i Tivoli eller én af byens 15 Michelin-restauranter.


Kødbyen, der ligger mellem Københavns Hovedbanegård og Vesterbro, er bestemt også et besøg værd. Området var oprindeligt et sted for fødevarevirksomheder, hvor slagtedyr blev købt, solgt og forarbejdet. I 1995 blev området fredet, og det betegnes som et bevaringsværdigt industriminde. I dag er området kendt for sine caféer, restauranter og gallerier. https://kodbyen.kk.dk/


I de rå haller på Papirøen er et nyt koncept ved at vinde frem: Copenhagen Street Food – et farverigt og folkeligt gademarked lige i hjertet af København med udsigt til Skuespilhuset og Operaen. Der er 35 gadekøkkener med inspiration fra hele verden. Retterne kan fås fra 50-75 kr. http://copenhagenstreetfood.dk/


København har i dag 15 Michelin-restauranter, hvor både Noma, Geranium og AOC brillerer med 2 stjerner hver. Københavns Michelin-restauranter tæller blandt andet det nye nordiske køkken, det italienske og det thailandske køkken. http://www.visitcopenhagen.dk/