Pin it

Tilbud på hotel til KMD Ironman i København 2016

Forberedelse, søvn og korrekt kost er altafgørende for folk, der ønsker at prøve kræfter med en ironman. Hotel Copenhagen Island har strikket et stærkt pakketilbud sammen til jer, som har behov for overnatning i forbindelse med jeres deltagelse i KMD Challenge Copenhagen 21. august 2016.

Med overnatning på hotellet op til og/eller efter strabadserne rundt i smukke København får du de optimale betingelser for at yde dit maksimale samt restituere efterfølgende. Tilbuddet gælder naturligvis også for tilskuere.

Pris pr. person i delt dobbeltværelse fra DKK 910,-
Pris pr. enkeltværelse fra DKK 1705,-

Tilbuddet indeholder:

  • Overnatning
  • Lækker morgenbuffet, som er målrettet til løbere. Serveres søndag fra kl. 04:00
  • Energibuffet efter løbet med vand, juice, frugt, chokolade m.m.

Nordens største ironman i København

Triatlonsporten har været i markant vækst gennem flere år, og især ironmandistancen er blevet en fristelse og et ultimativt mål for mange. Konkurrencen blev afviklet første gang i København i 2010, og KMD Ironman Copenhagen er i dag Nordens største konkurrence inden for ironmandisciplinen.

I 2016 vil mere end 2.000 atleter igen kaste sig i bølgerne ved Amager Strandpark, cykle gennem Nordsjælland og det nordlige København for at slutte af med et maraton i Københavns gader, som byder på en af triatlonsportens mest spektakulære opløb ved Christiansborg Slotsplads.

Tilbud på hotel med korrekt kost

Den rette mad spiller en stor rolle for en triatlet. I hoteltilbuddet er der taget højde for dette, således at der serveres den helt rigtige morgenmad op til konkurrencen, mens en energibuffet indeholdende blandt andet vand, juice, frugt og chokolade efter turen vil hjælpe med at fylde de tømte depoter.

Morgenmaden kan desuden allerede indtages fra kl. 4 på dagen for KMD Challenge Copenhagen 2016, da det jo er vigtigt ikke at spise for meget i de sidste timer op til en ironman, hvor kroppen skal føles let.

Ideel beliggenhed til KMD Challenge Copenhagen

Hotel Copenhagen Island giver med den centrale beliggenhed i København og lette adgang til bus, tog og metro kort transport til start samt en hurtig tur hjem til hotellet efter at have krydset målstregen.

Book dine overnatninger til Ironman i København

Vil du sikre dig selv de bedste betingelser for at præstere optimalt til KMD Ironman Copenhagen 2016, så book din overnatning på Hotel Copenhagen Island med det samme.

Du kan lade op i rolige omgivelser på hotellet og nyde de mange faciliteter, når du trænger til lidt luksus efter de hårde anstrengelser.

Årets Ironman i København afvikles søndag d. 21. august 2016, og tilbuddet gælder fra 20. til 22. august. Bemærk at startnummer ikke er inkluderet i prisen.

Salgsbetingelser:

Tilbuddet gælder for et begrænset antal værelser og prisen er altid angivet pr. nat. Prisen kan variere fra dag til dag.