Lys, luft og vand på hotel Copenhagen Island

Allerede når du træder over broklappen til hotel Copenhagen Island fornemmer du, at du træder ind på et hotel af høj kvalitet.

Arkitekturen er i særklasse og giver masser af lys og luft. Hotellet har faciliteter, værelser og konferencelokaler godt placeret i København ligegyldigt om du kommer med fly, bil eller tog.

Desuden har hotellet en udsøgt restaurant, The Harbour, som ligger med udsigt over havneløbet. Restauranten er velindrettet i en kombination mellem fransk og skandinavisk design. Restauranten serverer både morgenmad, frokost og middag.

Værelser og faciliteter

Hotellet har 326 værelser med aircondition, gratis trådløs internet og fladskærms-TV.

På øverste etage finder du hotellets fitnesscenter. Kun 50 m fra hotellet findes der også et havnebad, hvor du i sommermånederne kan starte morgenen med en frisk dukkert.

Hotellet råder derudover over 8 eksklusive og unikke konference lokaler af forskellig størrelse med plads til op til 80 personer. Flere af lokalerne har udsigt over Københavns havn.

Hotel Copenhagen Island har 47 p-pladser til rådighed, der koster 150,- kr. pr dag gennem APCOA. De kan ikke reserveres, men spørg vores reception som vil være behjælpelig med at vise hvor du kan parkere korrekt, da der også findes offentlige parkeringspladser i området.

Hvor i København ligger hotellet

Lige ved hotellet ligger det store indkøbscenter, Fisketorvet og i den forbindelse også den store biograf, Cinemaxx.

Bag Fisketorvet fører en gang-/cykelbro dig over til Islands Brygge et hyggeligt nybygger kvarter, der især er livlig om sommeren.

Har du lyst til lidt mere storbyliv behøver du blot at gå henover Dybbølsbro, der fører dig til kvarteret, Vesterbro. Her møder du et kvarter der emmer af kreativitet, liv og lokale oaser, hvor du kan opleve Københavns mangfoldighed.

Nyd byen og tag base på Hotel Copenhagen Island.

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene